flere kræfter end nogensinde

Hej😉

Hold da op det er lang tid siden jeg har haft overskud til at side ned og skrive mine tanker og føgelser ned, men nu skal det være.

Jeg kan mærke jeg har brug for at komme ud med en masse ting, og det eneste sted jeg rigtigt kan udtrygge hvordan jeg har det er på skrift.

 

Der er sket rigtig, RIGTIG mangen ting siden sidst, Efter jeg skrev mit sidste indlæg herinde gik alt som i ALT i vasken... begynde at motinere helt vildt, havde det forfærnligt med min krop, kunne ikke spise eller drikke noget og hvis jeg var hældig at få en lille som i 'meget' lille porion mad stak jeg af hjemmefra for at kaste op.... (ja ALT var kørt helt af sporet)

d. 7/8 blev jeg indlagt endu en gang og er her stagdig... tingene er meget komlicerret men samtigdig meget kontrete. 

på den ene side har jeg ikke haft det bedre i min bedring som jeg har nu, men samtigdig er der så meget der presser på.

jeg tænker faktisk ikke rigtigt på hvordan jeg ser ud og 'tror' jeg spiser 'nogenlunde' normalt (på betragtning af jeg stagdig er fanget i klørene af Anoresien) 

 jeg er også begyndt at kunne ha et pusterum derhjemme,og jeg er SÅ stolt og glad for det. 

 

herinde på afdelingen har de hjulpet mig et kæmpe stykke vej, og det er jeg så evig taknemmelig for, men jeg ved ikke hvordan de skal kunne hjælpe mig videre herfra. 

Jeg har foget min lyst tilbage til livet, skole, ridning, venskaber osv... Det er gået op for mig hvor meget jeg er gået glip af og det får jeg ALDRIG tilbage, derfor vil jeg vende dette helved en gang for alvorg for den skal IKKE ha' lov til at tag mere fra mig.

 

lige nu kæmper jeg for at komme hjem efter denne indlæggelse (ikke på bosted)jeg og mener 'jeg'(ikke anoreksien, den får ikke lov til at ha indflydelse på en skid mere i mit liv) tror det eneste rigtige for mig er er nemlig at komme hjem efter denne inlæggelse, det er ligesom om jeg har ti gange flere kræfter til at kæmpe imod nu og enduflere når jeg kan gøre det jeg brænder for 'hestene' som står derhjemme.

"JEG ER SÅ KLAR TIL AT SIGE FORVEL TIL ANOREKSIEN OG HEJ TIL LIVET"

 

MVH Regitze😀