føgler mig Besat

kære Alle🙂

Det er ved at være et godt stykke tid siden jeg sidst har lagt en opdatering ud, hvilket jeg er meget ked af.

Jeg har rigtig mange ting at tænke og kæmpe med for tiden, pt står jeg på venteiste til 'endu' en indlæggelse i Skejby, der det hele desvære er gået i hårdknude herhjemme, og ikke selv kan komme igang igen....

lige inden sommerferien gik alting faktisk godt, jeg fik min mad, vægtøgede, begyndte at ride igen, ja jeg havde det bare generelt godt.

Min mor og jeg tog på en mor/datter tur til Tyrkiet sammen, hvilket var meget hyggeligt og afslappende (vi begge havde brug for af komme lidt væk hjemmefra)

de første par dage gik det endelig også 'fint'

men så på måske 3-4 dagen begyndte det hele at blive for meget, tankerne kørte rundt og Connie begyndte at råbe for højt til jeg kunne blive ved med at vinde kampene... lige siden har hun lige så stille taget ALT magten over mig 'igen'😥

Jeg kan ikke overdøve eller gøre noget mere.... jeg føgler jeg er blevet helt besat!

min hverdag er desiderret et helvede, og jeg HADER det.

Vægten dykker, spiser 'måske' en gang om dagen (kun nogle dage) og det jeg så spiser kaster jeg op igen... jeg kan bare ikke klare tanken/føelsen af mad i min krop!

Jeg har ikke overskud til noget, svimmel, træt, fryser, blå negle, mit hår falder af, ved ikke hvor jeg skal placere mine ben når jeg går OSV....

 

Men til gengæld er det første gang jeg virkelig gerne vil få det bedre, jeg vil gerne ud og ride igen, have overskud, spise uden at skal kaste og eller ligge flere timer med angstandfald, gøre min familie stolte, men mest af alt min mor.

Jeg har lovet min mor og har også prøvet at love mig selv, at gøre mit bedste for at tag imod den hjælp jeg får for afdelingen, jeg ved det bliver hårdt og det kommer til at koste mange tåre.

jeg kan ikke andet end at prøve, så kan jeg ikke forlange mere af mig selv!🙂

 

MVH Regitze